Adwords


Betalt reklame

Når man søger på Google er de tre øverste resultater ofte Adwords resultater. Vil du bruge Adwords betaler du når der er nogen der klikker på dit link, som fører til en side på dit site.

Adwords er pay-per-click markedsføring. Hvert klik koster typisk fra 50 øre til 25 kr. Mest almindeligt er 2-6 kr pr. klik. Nogle virksomheder bruger mange penge på Adwords - nogle bruger 5000 kr pr. dag, og det kan åbenbart betale sig.

Man kan sætte et dagligt loft over hvor meget det maksimalt må koste pr. dag. F.eks 40 kr pr. dag bliver ca. 1200 pr. måned. Derudover er der opsætningen samt vedligeholdelsen. Adwords er noget man skal holde øje med for at få mest muligt for sine reklamepenge.

Adwords er, som almindelig søgemaskine-optimering, baseret på søgeord(eller sammensætninger af søgeord). Så det er vigtigt at finde de relevante søgeord og så opbygge hjemmesiden ud fra dem.

I Adwords skal der desuden laves en lille annonce - den tekst der vises i søgeresultatet.

Nogle gange kan Adwords give rigtig gode resultater, hvis man ser på besøgende eller det afledte salg.

Adwords og søgeordene kan slås til eller fra med næsten øjeblikkelig virkning, så man har mulighed for at prøve sig frem og finde det der giver mest for pengene - lige for tiden. Det er ikke sikkert det er den bedste løsning om en uge, da konkurrencen på Adwords-søgeordene hele tiden ændres af andre Adwords-annoncører.

Bravodata kan hjælpe med at få dig startet rigtigt med din Adwords kampagne. 

adwords2

Adwords er markeret med "Annonce"